01.

Visions og behovsafklaring og ide-udkast

Et projekt tager oftest afsæt i et ønske om at skabe udvikling eller nye rammer, der skaber en ny moderne tilgang til arbejde / produktion/ eller læring.

Med os som bygherrerådgivere og arkitekter får man rådgivere der sætter arkitektonisk kvalitet højt. Hvad begrebet blandet andet dækker over forklares herunder.

Arkitektonisk kvalitet indeholder mange discipliner – blandt andet valg af gode holdbare materialer, og sammensætning af disse i gode gennemprøvede detaljer, så dit byggeri ældes med ynde. Sålbænke der hælder ”savl” ned ad facader – eller pladebeklædning der vrider og slår sig – indendørs materialer der skaber grobund for skimmel er blot for at nævne nogle få.

Arkitektonisk kvalitet handler om at skabe bygninger, der spiller godt ind på stedet, finder stedets kvaliteter kaldet genius loci. Det handler om at der skabes et godt rum og adgangsforhold omkring bygningen. At bygningen forstår at skabe en form for dialog og harmoni med omgivelserne – gerne i kontrast eller kreativt modspil på en tidsløs måde – på en måde så der opstår en spænding og / eller samklang og orden. Det handler særligt om proportioner – om at genfinde noget af rytmen i omgivelserne i facaderne. Vi kommer ikke udenom det – men det handler om æstetik, som trænger til at komme mere i højsædet, og det handler om de æstetiske detaljer og gennemførthed.

Når man kommer ind handler arkitektonisk kvalitet om rumvirkninger – skift fra højloftede til intime rum – styring af scenografien – godt lysindfald og styring af dette – godt bevægelsesflow og oplevelser eller detaljer, der fortæller om hvilket sted vi befinder os på – rådhus – skole – kontor eller andet.

Arkitektonisk kvalitet handler om at skabe bygninger og bydele – der skaber glæde ikke kun i morgen og i henhold til en kortvarig trend – men for århundreder fremover. At skabe holdbar arkitektur er bæredygtig tankegang – time matters – at rive 50 år gamle bygninger ned er vanvid og CO2 fråseri.

Dertil er arkitektonisk kvalitet en udefinerbar kvalitet – det ”ekstra” den merværdi som gør at bygningen er mere attraktiv end andre – er det der let udlejes igen fordi alt er gennemtænkt – det der vinder priser – det der gør byer seværdige. Det som enhver investor burde løbe langt efter.

få den bedste

sparring

Med vores fagspecialisters erfaring kan vi håndtere alt fra nybyggeri kontor og boliger, fredede og bevaringsværdige bygninger, renovering og ombygning samt logistik projekter. Vores vigtigste funktion er at skærme dig som bygherre og give dig professionel sparring.

Vi har erfaring med offentlige projekter og EU-udbud og totalentrepriseprojekter.

Vores kompetencer er: 

  • Bygherrerådgivning
  • Projektudvikling
  • Proces facilitering og brugerinvolvering
  • Byggeledelse
  • Udvikling af skalerbare templates samt international implementering.
Bygherrerådgiveren Billede-27